Birgitta af Vadstena, der blev født i 1303, tilhørte en rig og fornem slægt i Sverige. Gennem sit mere end tyveårige ægteskab fik hun 8 børn. Birgitta blev æret i sin samtid for sine åbenbaringer og mirakuløse helbredelser som hendes bønner udvirkede. Størst betydning fik hun dog som stifter af birgittinerordenen, der havde sit hovedkloster i Vadstena. I flere andre lande havde man også birgittinerklostre, således også i Danmark i Maribo og Mariager.
Vadstena menes at have været et meget besøgt valfartsmål for nordiske pilgrimme og der er fundet flere pilgrimstegn herfra ved udgravninger i Danmark. Men på trods af dette er Birgitta ikke nogen hyppigt gengivet helgeninde.
Indenfor billedkunsten har hendes åbenbaringer, som hun fik under et ophold i Det Hellige Land, sat sine spor i kirkekunsten. I senmiddelalderens kristus-fremstillinger møder man dem i den intense pine og smerte, samt i gengivelsen af Kristi, hvor Maria knælende tilbeder Jesusbarnet og har taget skoene af.
|