Laurentius

Sankt Laurentius
Martyr

Attribut: Rist
Helgendag: 10. august

Laurentius var en af de mest populære helgener middelalderen igennem. Hvorfor netop Laurentius skiller sig ud er svært at svare på, men legenden om ham fortæller at Pave Sixtus den II mødte to unge mænd, Laurentius og Vincent, på en rejse i Spanien og tog dem med til Rom. Her blev Laurentius så kassemester for den kristne menighed. Da Sixtus blev fængslet i forbindelse med kristenforfølgelser bad han Laurentius om at forvalte kirkens skatte, hvorpå Laurentius fordelte skatten blandt de fattige. Da kejseren får nys om en skat bliver Laurentius stillet i forhør, hvor han lover at bringe skatten til kejseren. Da han tre dage senere kommer med de fattige svarer han kejseren"Dette er kirkens rigdom, de evige skatte, som aldrig mindskes, men forøges hver dag". For dette måtte Laurentius lide martyrdøden. Men legenden er fortrøstningsfuld og fortæller, hvad Laurentius sagde til bødlen da han lå på risten "Vend mig om, stegen har nok på denne side". Dette træk fra legenden kommer også til udtryk i kalkmaleriet fra Sønder Asmindrup kirke, hvor Sankt Laurentius siger "Assatus sum" ("jeg er mør").

I billedkunsten er Sankt Laurentii attribut risten han blev stegt på.

Martyr. 7. januar & 25. juni.
Knud Lavard var søn af kong Erik Ejegod og det har vel ikke været tilfældigt, at kongen gav sin søn navnet Knud efter sin bror, der netop var ophøjet til helgen. Knud Lavard blev opdraget hos Skjalm Hvide og i en alder af 16 år blev han sendt til det sachsiske hof. Som 19 årig blev han hertug i Sønderjylland. Knud Lavard blev dræbt i forbindelse med et gilde hos kong Niels i julen 1130, af Niels´ søn Magnus. Sidenhen blev Knud Lavards helgenry opbygget af sønnen Valdemar d. Store til kongeslægtens ære.
Dyrkelsen af Sankt Knud hertug knyttede sig i første omgang til gildevæsenet. Men i løbet af middelalderen udviskedes grænserne mellem de to Sankt Knud´er og i senmaiddelalderen er det ofte Sankt Knud d. Hellige der tænkes på, når Sankt Knud nævnes.