|
Sankt Antonius var den mest berømte af 300-tallets mange eneboere, der i ørkenen søgte et ublodigt martyrium. Han skulle være født omkring 250 og have opnået den høje alder af 115 år. Antonius' legende fortæller, at efter han havde hørt evangeliet om den rige yngling, gav han sine ejendele til de fattige og begav sig ud ørkenen for at efterfølge Kristus. Her pinte en sværm dæmoner ham, og udsatte ham for voldsomme sjælelige- og legemlige fristelser, hvilket han dog overvandt gennem årelange kampe.
I middelalderen påkaldte man Sankt Antonius mod heftige smerter og smitsomme sygdomme. I senmiddelalderen var det dog hovedsageligt mod pest man påkaldte sig hans hjælp.
Ofte gengives Antonius som en gammel mand med sit T-kors, Tau kors, med en klokke i hånden og et svin ved fødderne. Klokken og svinet er også Sankt Antonius' attributter. Kalkmaleriet er fra Sødring kirke fra 1491, her ses Sankt Antonius med T-korset og svinet. I højre hånd har han en bog.
|
