Erik

Sankt Erik
Svensk konge og martyr

Attribut:
Helgendag: 18. maj

Legenden om Erik fortæller, at han blev valgt til Sveriges konge af både stormænd og bønder på grund af sin godhed og milhed. Som konge regerede Erik som en Treenighedsdyrker og havde tre mål: Han byggede kirker, styrede retfærdigt og bekæmpede landets og troens fjender. I overensstemmelse med sin tro ville Erik kristne finnerne, der dog ikke frivilligt ville skifte tro. Det blev derfor med sværdets magt, hvilket Erik begræd, da mange sjæle gik fortabt.

Legenden beretter om kong Eriks død, at djævlen fik den danske konge til at kræve Eriks krone. Erik forsvarede kronen, men mistede både den og livet i kampen om kronen. Men fra stedet, hvor Erik blev dræbt sprang en kilde og en blind blev seende.

I legenden er der ingen elementer, der har så stor gennemslagskraft, at Sankt Erik har fået sit eget attribut. Sankt Erik gengives normalt som en konge med scepter og krone, men har derudover ingen specielle kendetegn. Man kender kun til gengivelser af Sankt Erik i kalkmalerier fra Lund stift.