Prædikestol stammer fra begyndelsen af 1600-tallet, højrenæssancens tid. Den er bygget i eg, som oprindeligt var bemalet, men fremstår i dag i renset tilstand, kun med sparsomme farver og forgyldninger. I de store felter har der muligvis oprindeligt været malede billeder af de fire evangelister. Indskrifterne der er der nu, stammer fra slutningen af 1800-tallet.
Skriftsteder er indrammet af hermer – udskårne halvfigurer, der foroven består af en menneskekrop og forneden af en dekorativ udsmykning. Den ene af de kvindelige hermer, står lidt usædvanligt med korslagte arme; det er en stilling der normalt er forbeholdt de mandlige hermer. De kvindelige hermer står sædvanligvis med den ene hånd dækkende brystet og den anden hånd dækkende skødet.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
Inskriptionen for hver af de fire evangelister:
Matthæus 6.33 (om bekymringer): (Atter talte Jesus til dem. Han sagde:) Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.
Markus 7.37 (helbredelse af den døve og stumme): Han har gjort alting vel. Han får de døve til at høre og de stumme til at tale.
Lukas 15.10 (lignelsen om det mistede får og den tabte mønt): Sådan siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over én synder som omvender sig.
Johannes 8.12 (om verdens lys): Jeg er verdens lys, den der følger mig skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.
Den seks-sidede himmel er ligesom prædikestolen fra begyndelsen af 1600-tallet. På undersidens midte ses en helligåndsdue, hvorfra seks gyldne revler udgår. Siderne er prydet med Jesus-monogrammer, og den er desuden dekoreret med spir.
.
Timeglassene, der er anbragt på prædikestolen til venstre for den prædikende præst, er blot malede attrapper, de er af smedejern og træ og ikke til at anvende. Men skal måske minde præsten om ikke at gøre prædiken hverken for lang eller for kort?